Vin Events
Oplev vinens verden hos UbbeVin
Som noget nyt inviterer vi til fælles vinsmagninger i vores hyggelige, gamle stald. Her får du en introduktion til forskellige vintyper, druer og vinlande – formidlet i øjenhøjde og med plads til både nysgerrighed og fordybelse.
I år har vi planlagt fire smagninger med hvert sit tema. Du kan komme sammen med gode venner eller kolleger – eller deltage alene og møde andre vininteresserede.
Smagningerne er tilrettelagt, så både nybegyndere og mere erfarne vinentusiaster får en inspirerende og lærerig oplevelse.
I år har vi planlagt fire smagninger med hvert sit tema. Du kan komme sammen med gode venner eller kolleger – eller deltage alene og møde andre vininteresserede.
Smagningerne er tilrettelagt, så både nybegyndere og mere erfarne vinentusiaster får en inspirerende og lærerig oplevelse.
Vores sommelierer, Andy og Jens, guider jer gennem aftenen. De introducerer vinene og druerne, fortæller om vinens tilblivelse og hjælper med at sætte ord på smag, duft og struktur. Hver smagning har sit eget fokus, så du kan deltage i flere arrangementer og gradvist udbygge din vinviden.
Praktisk information:
Vinsmagningerne begynder kl. 17.00 og slutter omkring kl. 20.00.
Vi smager typisk 7 forskellige vine, og der er naturligvis mulighed for at smage vinene igen undervejs.
Til smagningen serveres et stort oste- og pølsebord fra Valby Ostelager med tilhørende brød.
Pris for mad, vin og undervisning er 750,- kr. inkl. moms. Beløbet betales ved tilmelding
Program
9. april kl. 17.00 – Vintyper
Oplev vinverdenens forskellige vintyper og bliv klogere på druer, produktionsmetoder og traditioner. Vi sætter fokus på, hvad de enkelte vintyper egner sig til, og hvordan man kan beskrive og nuancere sin smagsoplevelse.
7. maj kl. 17.00 – Italien
Italien er kendt for sin enorme diversitet af druer og vinområder. På denne smagning rejser vi gennem landet og præsenteres for både klassiske og mere moderne vinificeringsmetoder. Vi smager både hvide og røde vine og dykker ned i de druer, der kendetegner italiensk vin.
3. september kl. 17.00 – Tyskland
Tysk vin har for alvor markeret sig på den internationale vinscene. Vi smager nogle af de vigtigste vine og ser nærmere på, hvordan jordbund og klima påvirker vinens udtryk – og hvordan lagring ændrer vinens smagsprofil. Der vil være både hvide og røde vine på programmet.
5. november kl. 17.00 – Frankrig
Verdens måske mest ikoniske vinland byder på en imponerende bredde. Vi tager på rundtur i både klassiske og fremadstormende franske vinområder og smager mousserende, hvide og røde vine.